7. oktober 2014

Lidt mere efterår

Jeg har fundet lidt mere efterårsinspiration fra 
min side på pinterest.

 MANDALABLAD - en skøn mandala som bliver til stor kunst


 Svampene vokser som aldrig før og hvem har ikke fundet de her giftige men utroligt farverige svampe i skoven?! De er så søde og nemme at lave så kom bare igang!

og den er også i en meget let lavet udgave



Jeg eeeelsker at finde blade og lave noget sjovt ud af dem. Sidste år fandt jeg ud af at man kan lave de her små ansigter og andre tegninger på blade. Det bliver så smukt!






På dltk-holidays.com kan du finde malerkopier i sort hvid og farve



activityvillage har også nogle fine enkle malerkopier til at printe ud.


Et efterårsvendespil kan du finde på mr printables, du skal bare downloade og printe 

Efterår

 Bladene begynder at få de fantastiske efterårsfarver og vi skal bare begynde at bruge dem!

Det er skønt med de farver og de gir et friskt pust der hvor kunstværkerne hænger.

frozenintime81.blogspot.dk

Bladmanden er en sød fætter med et super godt udtryk.




Så enkelt og levende på samme tid!








www.simplecrafts.co.uk
Du kan smelte perler i bladforme og få et anderledes udtryk 
eller bare lave en perleplade som og så kan stryges og hænges op. Begge to er pæne og vil pynte godt.


Jeg faldt for de her træer fordi de er så enkle men fantastiskt smukke. 
Glæder mig til at lave dem.



Når jeg fandt det her billed blev jeg så glad. 
Det var finurligt at bruge kernerne i kunstværket og det synes jeg 
er rigtigt godt fordi det gør bare dem så flotte og levende.

8. september 2014

Fødselsdage


Hvordan vi fejrer børnenes fødselsdage i børnehaven er meget forskelligt. Måske er der nogle af jer som vil have lidt ny inspiration. Jeg har hentet inspiration fra min tid som pædagog, förskoleburken og idebanken til  förskolan.








At fejre:
  • Lad fødselsdagsbarnet vælge leg, aktivitet, spil, bage eller sang
  • Barnet kan dekorere sin egen fødselsdagskrone og måske skrive sit navn der på.
  • Lave kufferter med lege og sange ud fra den alder de har. Eks. tre kufferter 3 år, 4 år og 5-6 år
  • Lave medalje i krympeplast til fødselsdagsbarnet. Barnet får medaljen når 3 opgaver som er anpasset til alder og barnet er klaret. 
  • Overraskelses samling. De andre børn finder på noget som en overraskelse, disco, favoritleg, bage mm. Meget sjovt og børnene elsker dette!
  • Barnet fejres med flag og sang. Bagefter får barnet lavet sin egen modellervoks og får det med i en dåse sammen med opskrift.
  • At fejre barnet med flag, sang og en fødselsdagshilsen i garderoben til barnet. Der pyntes med flag på stuen og når der skal spises dækkes der op med fødselsdagsservice. Måske med servietter og dug.
  • Lad barnet være med og bestemme billeder som skal limes på en A3-karton som man kan laminere til at lægge under sin tallerken.
  • Pynt en stol, guld, et flot stof/tæppe og en krone på hovedet måske
  • Syng sang og ønske tillykke og få de antal balloner man fyller år
  • Fødselsdagsbarnet laver sin egen krone og udfordringen øges med alderen, vælge farve på karton til kronen, tegne, klippe, pynte, skrive navn osv.
  • Den som har fødselsdag får tage frugt med og byde på
  • Fødselsdagsbarnet vælger den historie/ det eventyr som skal læses (favoritbogen er måske taget med hjemmefra...)
  • At der er nogle af børnene der bager noget til fødselsdagsbarnet.
  • Barnet får et kort med sig selv på og hvor mange år barnet fylder.




Fødselsdage som pynt på væggen:
  • Lagkage med lys= antal år 
  • Isvaffel med de antal kugler barnet fylder
    • Årshjul med måned og årstid. Barnets billede sidder under den måned de har fødselsdag i.
    • Ballon med navn og alder
    • Et billed af barnet med antal balloner =år det bliver i hånden
    • Mariehøne med de antal år = prikker og et billed af barnet
    • Du kan bruge computer/ ipad sammen med barnet og lave sjove skøre billeder som kan printes ud og hænges op.
    • Fødselsdags tal som hænger på væggen, hvor barnet er på tallet (årets gang). Måske får barnet det med sig hjem og et nyt tal sættes op som skal fyldes med billeder i løbet af det næste år..














    4. september 2014

    Rim og Remser

    På rimogremser.dk kan du finde materiale til Ældre sanglege, børnesange, børneremser og billedbøger på vers


    En variation af en kort og en lang
    Her er en variation af:
    En kort, en lang
    en trekant, en stang 
    en klokke, der siger ding dang
    Du kan hente tegningen ned på en pdf HER

    19. august 2014

    Ude i sensommeren

    Hvad skal man finde på nu når sommeren snart slutter. Vi vil gerne være ude og lege og få al den luft som vi har nydt at få i sommermånederne.

    Forlæng den sjove og fordybende leg der ude på legepladsen eller i haven.


    Lad børnene lege bål med et par enkle redskaber som du nemt kan finde.



    spil i haven med et par tomme dåser.
    ...du kan male/skrive et tal på dem for at få talleg med...




    Måske har du et træ med lige så  lange grene som dette. Det vil blive spændende kunst og børnene vil garanteret synes det er super fedt at se på!

    Legen kan udvikles til at børnene selv står på noget højt og prøver at male med en tusch som hænger i en laaaang snor.


    Vinden blæser og det vil børnene elske at stå og kigge på men også at være tæt på og bare se om de bliver ramt af de lange bånd.
    Smukt er det også med alle de farver.


    Jeg elsker bare de her små søde legeøer som man kan tage med sig rundt omkring. bare at få lave en sådan lille fe have selv og OGSÅ få lege med den. WOW, juhu og jubiii!


    Du kan finde mere på min pinterest - ude

    7. juli 2014

    Lidt sommeropdatering

    Kære læser

    Nogle af mine billeder er vist nok draget på ferie...

    Jeg arbejder på at få dem tilbage på bloggen

    21. maj 2014

    Frøens livscyklus



    Her kan du læse, hvordan I kan finde frø-æg, holde haletudser og se dem forvandle sig til frøer eller tudser.






    SÆBEBOBLER

    Sol, næsten sommer og sæbebobler.
    Det er bare så sjovt at puste sæbebobler.



    I weekenden lavede mine børn og jeg den sjove sæbeslange.


    Det du skal bruge er:

    en 0,5 liters flaske
    en sok (som man må klippe i) eller et andet stykke stof
    en elastik
    sæbeboblevand (hjemmelavet eller købt)

     

    Klip bunden af flasken
    Klip toppen af sokken af, sæt den over den afklippede flaske med en elastik
    Hæld sæbeboblevand ud i en spand så du kan dyppe flaskebunden med sok ned.
    Puste!!!






    OPSKRIFT PÅ SÆBEBOBLER:


    Denne opskrift gir "seje" bobler

    2 dl yes ultra (opvaskemiddel, du kan også bruge et andet hvis du vil)
    1 dl glycerin (kan købes i matas)
    1 tsk sukker
    8 dl vand

    Hæld boblerne i en stor, bred balje så du kan prøve at puste med andre ting.

    • - Tennisketsjer
    • - form en ring med ståltråd
    • - brug dine egne hænder! Forme tommelfinger og fingre til en tunnel og blæs!



    opskriften fandt jeg HER


    9. maj 2014

    Fugle og perleplader

    Når du har været ude i skoven og se de mange smukke fugle kan du lave dem som perleplader








    Du kan finde flere perlefugle på muttimamma eller min pinterest perler

    Forårets fugle


    Bogfinken er en af de første fugle, som du hører om foråret.














    DE HER INDSLAG ER LAVET TIL SKOLEBØRN MEN DU KAN NEMT LAVE OM PÅ INDEHOLDET SÅ DET BLIVER LETTERE OG MERE ENKELT TIL BØRNEHAVEBØRNENE. JEG SYNES BARE DE HER BESKRIVELSER ER ET GODT UDGANGSPUNKT OG VILLE IKKE REDIGERE I DEM.

    Hvis du vil høre fuglenes sang kan du gå ind på denne hjemmeside og lytte www.dof.dk

    Mere info om fuglene og andre aktiviteter kan du finde på skoven i skolen´s hjemmeside.

    Formål

    • at eleverne kan forbinde fuglesangen med foråret,
    • at eleverne får kendskab til nogle almindelige danske fuglearter og deres sang,
    • at eleverne får styrket deres koncentrationsevne og deres opmærksomhed ved at lytte og se fugle.
       

    Forberedelse

    Lær fugle at kende
    Vi har valgt at tage udgangspunkt i fire fuglearter i denne aktivitet - nemlig solsort, musvit, bogfinke og gulspurv. De fire arter er almindelige over hele landet, deres sang er ret karakteristisk og sangaktiviteten starter allerede i marts, før løvspring.
    Hvis I tager ud i slutningen af marts eller i starten af april, er de fire fuglearter nemme at få øje på og høre - og der er ikke så mange andre fuglestemmer, de kan forveksles med. Nedenfor finder du beskrivelser af de fire arter + seks andre almindelige arter - så der er mulighed for at undersøge flere fugle. 
    Forbered eleverne
    Aktiviteten kræver omhyggelig forberedelse i klassen. Start fx med at lade eleverne nævne de danske fugle, de kender. Tal med eleverne om, hvor de ser og hører dem, og hvordan de kan kende dem. Kan nogle genkende fuglene på deres stemmer?
    Fuglene siger noget hele året, men hvornår begynder de rigtigt at synge? Hvorfor synger fuglene egentlig? Er det både hanner og hunner der synger? (Se svar på spørgsmålene i Baggrund).
    Lær fire fuglearter at kende
    Efter en mere generel snak om fuglesang, kan I fokusere på de fire udvalgte arter. Lad eleverne få en fuglebog og Skoven i Skolens kopiark med stregtegninger af de fire fugle (se i højre margin).
    Eleverne kan nu farvelægge tegningerne efter bøgerne. På denne måde bliver de meget opmærksomme på de forskellige kendetegn, som fuglene har. I kan eventuelt tale om, hvad de synes der er specielt ved udseendet og hvordan de vil kunne genkende dem. Hvis skolen har udstoppede eksemplarer, kan de selvfølgelig inddrages i samtalen.
    Når tegningerne er farvet færdige, kan I lytte til stemmerne. Mens eleverne ser på tegningerne afspilles stemmen for hver art, og de huskeregler og kendetegn, der er for hver art forklares for eleverne. (Se igen Baggrund).
    Så skulle eleverne være klar til drage ud i naturen for at finde fuglestemmer.
    Fuglekikkert og fuglebog
    Lær eleverne at bruge en fuglekikkert og lad dem få fuglebøgerne i hænderne. Du kan læse mere om brug af begge dele i Leksikonartiklen "Fuglekikkert og fuglebog".
     

    Sådan gør du

    På jagt efter fuglestemmer
    Del eleverne op i mindre grupper, inden I tager i skoven. Gør dem opmærksom på, at de skal være meget stille, hvis de skal have mulighed for at høre fuglesangen.
    I skoven kan du lade grupperne sprede sig inden for et overskueligt område, så børnene kan lytte og kigge efter fuglene på egen hånd. Når eleverne bevæger sig rundt i mindre grupper, er der større mulighed for, at de oplever noget.
    I den medbragte skovnotesbog kan de skrive eller tegne, hvor mange af de forskellige arter, de har set og hørt. Her kan de også tegne nogle af fuglene og deres kendetegn, hvis de har lyst. Hvis eleverne ser andre arter mens de er af sted i grupperne, kan det også være en hjælp at tegne og skrive lidt. Så er det lettere at huske, hvordan fuglen så ud til I mødes alle sammen og kan slå fuglen op i en fuglebog.
    Samling
    Når I samles igen skal oplevelserne behandles. Det kan enten ske på stedet eller senere i klassen.
    • Hvilke fugle har de set eller hørt?
    • Hvordan så de ud?
    • Hvordan lød de?
    • Hvor sad fuglene i træerne når de sang, højt eller lavt?
    Eleverne vil formodentlig have oplevet mange ting på deres tur rundt i skoven – og dem skal I selvfølgelig snakke om. De har måske også set nogle fugle, de ikke kendte - og I kan tale lidt om, hvordan man kan bruge fuglebogen til at lede i.
     

    Baggrund

    Om fuglesang

    Fuglene synger om foråret
    Forår og fuglesang hører uløseligt sammen. På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals, der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør, hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.
    Hannerne synger
    Med undtagelse af rødhalsen, er det altid hannerne der synger. Sangen har to formål:
    • at lokke en hun til,
    • at opretholde et territorium, der er stort nok til at kunne opfostre et kuld fugleunger,
    • at jage andre hanner væk.
    Når solsorten sidder i toppen af et træ og synger, så siger den frit oversat: Jeg vil gerne have en kone – og en masse æg – og andre hanner kan godt holde sig væk fra mit område.
    For mennesker lyder fuglesangen indenfor den enkelte art meget ens. Hunnerne indenfor arten kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner - og de der synger bedst, er de mest eftertragtede.
    Om at lære fuglenes sang at kende
    Skal man lære de forskellige fuglearters sang at kende, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler. På den måde er de nemmere at huske.
     

    Almindelige fuglestemmer

    Her er nogle almindelige fugle - og deres sang:
    Solsort
    Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner. Det lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.
    solsort
    Solsortehannen synger meget smukt. Tegning: Eva Wulff.
    Bogfinke
    Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt, når den synger - og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle som har dialekt. Det vil sige at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema der lyder som et:
    Det-det-det-ka’-jeg si’-li’så-tit-det-ska’-vær’.
    Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.
    bogfinke
    Bogfinke. Tegning: Eva Wulff.
     
    Gulspurv
    I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: En-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv. Gulspurven er også en af de fugle som synger med dialekt, så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.
    Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.
    border=0
    Guldspurv. Tegning: Eva Wulff.
    Musvit
    De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for savfileren, fordi man syntes at dens sang lød, som når en sav blev filet.
    Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som fyti-fyti-fyti og titify-titify-titify. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af, hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.
    musvit
    Musvit. Han. Tegning: Eva Wulff.
     
    Flere fugle
    Hvis I har mod på at prøve med flere fugle, så er her nogle arter, som er forholdsvis nemme at lære.
    Gærdesmutte
    Gærdesmutten er vores næstmindste fugl, og den kan være svær at få øje på. Den lever i alle typer skov, parker og ældre haver. Eneste krav er, at der skal være et tæt krat eller buskads. Trods sin størrelse har den en meget kraftig stemme. Sangen er lidt skinger med et fast tema, hvor den afsluttende lange trille lyder som en pind der bliver trukket hurtigt hen over et stakit. Hanner der synger meget om morgenen, er eftertragtede af hunnerne, for det er tegn på at de har et godt territorium. Hanner med et godt territorium har meget føde, og kan derfor æde meget inden de går til ro. På den måde har de mere energi om morgenen og kan synge, i stedet for at lede efter føde.
    Gærdesmutten kan høres hele året, men er mest aktiv fra marts til oktober.
    gærdesmutte
    Gærdesmutte. Tegning: Eva Wulff.

    Løvsanger 
    Løvsangeren findes i al slags skov, men den foretrækker åbne løv- eller blandingsskove. Den ankommer til Danmark fra midten af april til starten af maj. På det tidspunkt er skoven sprunget ud, og den er derfor lidt svær at få øje på. Men sangen afslører den. Den synger både fra sangposter i toppen af mindre træer og mens den søger føde. Dens sang er meget kort, ca. 3 sekunder. Temaet er fast og lyder som dir-dir-dir-dir-dir-dir…. med faldende toneleje. Det lyder meget smukt - og lidt sørgmodigt.
    Løvsangeren kan høres fra slutningen af april til midten af juli.
    løvsanger
    Løvsanger. Tegning: Eva Wulff.
     
    Ringdue (skovdue)
    Ringduen eller skovduen, som den også bliver kaldt, er vores mest almindelige due. Den findes i alle typer skov, i parker og i ældre haver. Ringduen hævder sit territorium ved hjælp af stemmen. Man siger at den kurrer. Hvis man lytter godt efter lyder det næsten som om den siger: Jeg- er-en-stor-fed-skovdue. Den hævder også sit territorium på en anden måde. Fuglen flyver stejlt opad og laver et par høje klask med vingerne, og glider derefter på stive vinger nedad igen. Kig op over træerne, så kan du ikke undgå at se det.
    Ringduen kan høres og ses på denne måde helt fra februar til september.
    ringdue
    Ringdue eller skovdue. Tegning: Eva Wulff.

    Gransanger
    Gransangeren ligner løvsangeren til forveksling, og selv om navnet antyder noget andet så finder man den i blandet løvskov. I Norge og Sverige hedder den også gransanger, og her lever den i større grad i granskov. Så det er sikkert herfra den har fået sit navn. Dens sang er enkel og meget nem at lære. Sangen består af to toner, der lyder som tjif-tjaf-tjif-tjaf….. som forsætter næsten i det uendelige. I England er fuglen direkte navngivet efter sin sang. Her kaldes den for chiffchaff.
    Gransangeren kan høres fra slutningen af marts til juli.
    gransanger
    Gransanger. Tegning: Eva Wulff.
    Stær
    Stæren kan træffes overalt omkring os. Den er huleruger og benytter gerne fuglekasser eller gamle spættehuller i skoven. Når hannen har fundet et passende redested, sidder han udenfor hullet og synger. Sangen er meget varieret og består af skrattende og hæse lyde blandet med en masse efterligninger af andre fugle. Stæren er nemlig en mester i efterligninger, og det er ikke kun fugle den kan finde på at efterligne. Der er eksempler på at stære har efterlignet dommerfløjter og på den måde skabt uro på den lokale fodboldbane.
    Afhængigt af vinteren, kan stæren starte med at synge allerede i marts og fortsætte til juni. Sangen er dog kraftigst i starten af perioden.
    Stær
    Stær. Tegning: Eva Wulff.
    Gøg
    Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen er klækket, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge som plejeforældrene skal fodre. Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.
    Gøg


    Gøg. Tegning: Eva Wulff.





              Hvorfor synger fuglene?

    Gå ud foråret i musik. Syng, leg og lær de mest almindelige fulgestemmer at kende.
    Solsort på gren. Foto: Morten DD. Hansen.

    Kort om forløbet

    En sang, en gætteleg og en gemmeleg gør det lettere at lære fuglestemmer. Forløbet arbejder med de fem fuglearter musvit, bogfinke, gulspurv, solsort og gøg.
     

    Formål

    • At eleverne
    • lærer de almindeligste fugle i skoven at kende
    • lærer at skelne mellem forskellige fuglestemmer
    • lærer at genkende og gengive forskellige fuglestemmer
    • udfordrer og eksperimenterer med stemmen
    • øver sig i at lytte koncentreret
    • øver sig i rytmisk og melodisk udtryksfærdighed
       

    Forberedelse

    Du skal lære de fem fuglearter: Solsort, musvit, bogfinke, gulspurv og gøg at kende på udseende og sang (se Baggrund). Du skal også lære sangen 'Hvorfor synger fuglene'. Se tekst og noder i kopiarket i højre margin.
     

    Sådan gør du


    1 fase – i skolen.

    Vis fugle
    Du har hentet følgende fem fugle fra biologilokalet – enten som billeder men helst udstoppede: Solsort, Musvit, Bogfinke, Gulspurv og gøg. Snak med børnene om hvordan de ser ud
    • hvilke farver har de?
    • hvor store er de?
    • har børnene set dem i virkeligheden, hvor?
    • hvad hedder de?
    • hvad siger de?
    Lær fuglenavne
    Stil de fem fugle op på katederet. Når du stiller dig bag en af fuglene, skal børnene række hånden op og sige hvad fuglen hedder. Når du har gjort det nogle gange, kan et af børnene komme op og stille sig bagved en fugl. Sådan lærer de fuglenes navne.
    Lær fuglestemmer
    Nu skal vi have fuglestemmerne på. Ligesom før stiller du dig bag en af fuglene. Afspil først dens sang - og sig derefter (så godt du kan) ligesom fuglen. Alle børnene skal sige lyden efter dig – og række hånden op og sige navnet på fuglen.
    Efterhånden kan børnene på skift komme op og stille sig bag fuglen og sige fuglelyden, som du lige har gjort. Nu kender børnene både fuglenes navne og deres stemmer.
    Hvorfor synger fuglene
    Men hvorfor synger fuglene? Hvad er det, de siger til hinanden?
    Forklar børnene, at der er tre overordnede former for kommunikation
    • for at afmærke territorium
    • for at tilkalde sig en mage
    • for at lære ungerne at synge
    Det handler den sang om, som vi nu skal lære (se også kopiark med noder):
     

    Hvorfor synger fuglene?

    1. Hvorfor synger fuglene
    Hvad si'r de til hinanden?
    'Her bor jeg
    væk med dig
    Bare kom af banen!'
    Omkvæd:
    Bogfinken stammer lidt – hør her:
    'De-de-det kan jeg da si´ li´ så tit det ska´ vær´'
    Og musvitten fløjter i vilden sky:
    'Ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy'
    Gulspurven tæller, det´ ej lyv
    'En to tre fir´ fem seks syyyyv'
    Til at skifte ud med:
    Solsorten kvidrer og fløjter højt
    (fløjt solsortefløjt)
    Og gøgen synger somren smuk
    kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk'
    2. Hvorfor synger fuglene
    Hvad si'r de til hinanden?
    'Her er jeg
    stærk og sej.
    super-kurtisanen'
    (Omkvæd)
    3. Hvorfor synger fuglene
    Hvad si'r de til hinanden?
    'Hvor er du
    Svar mig nu
    Det er fugle-vanen.'
    (Omkvæd)
     
    Indstudering
    Ved indstudering af sangen kan du først selv synge de to første linjer, og så lade børnene gentage som ekko – og så fremdeles indtil børnene er sikre i sangen.
    Fuglefænger-legen som leg i klassen
    Find en elev der vil være fuglefænger. Han/hun sætter sig på lærerens plads med bind for øjnene. Mens resten af klassen synger sangen, udpeger læreren en elev der skal være ekkofugl. Under sidste vers stiller ekkofuglen sig hen til den blinde fuglefænger. I omkvædet efter sidste vers synger ekkofuglen fuglestemmerne alene (dvs. hver anden linie). Efter omkvædet skal fuglefængeren gætte hvem ekkofuglen er.
    Farvelæg fugle
    Fuglene er afbilledet på kopiarket. Børnene kan farvelægge dem, så de lægger mærke til deres farver og fjerdragt.
    blaamejse027_MortenDDHansen_300pudsnit.jpg
    Blåmejseer er blå og gul med ræserbriller.
    Foto: Morten D.D. Hansen.
     

    2. fase – i skoven

    Tag ud i skoven er forårsmorgen i april eller maj, så tidligt som I kan komme af sted. Tag en fuglebog med og en kikkert – hvis I har en.
    Lyt
    Sæt jer stille ned – enten i en stor gruppe eller i små grupper rundt omkring. Sid helt stille lidt. Lyt til fuglesangen, og hør om I kan genkende nogle af stemmerne. Kig efter fuglene, og se om I kan genkende dem. Snak stille sammen om fuglene.
    Fuglefængerleg
    Bagefter kan I bruge fuglestemmerne til at finde hinanden med i fuglefængerlegen.
    • Først vælger I en fuglefænger – eller måske to der kan synge sammen.
    • Så aftaler I, hvilke fugle I har med i legen. I første omgang er det kun gulspurv, bogfinke og musvit. Hvert barn bestemmer, hvilken fugl det vil være, og bevarer det som en hemmelighed for sig selv.
    • Fuglefængeren stiller sig med lukkede øjne og synger fuglefængersangen. Mens han synger gemmer resten af klassen sig i nærheden. De skal blive på det gemmested de har valgt. Når fuglefængeren er færdige med at synge sangen, skal han finde resten af klassen. Det gør han på følgende måde:
    • Når fuglefængeren siger en fuglelyd – f.eks. musvittens ti ti fy – ti ti fy – skal alle musvitterne svare 'ti ti fy – ti ti fy'. Herved kan fuglefængerne orientere sig efter lyden og finde frem til alle musvitterne. Når en fugl bliver fundet flyver den tilbage til reden – startstedet.
    • Den sidst fundne fugl skal være fuglefænger næste gang.
    I kan udvikle sangen ved at inddrage flere fuglestemmer, og lade det være op til fuglefængeren hvilke fugle han vil have med.
     

    Baggrund

    Om at lege
    Det er sjovt at lege. Og det er vigtigt at lege. Legen her udfordrer kroppen og sanserne. Fuglene kan gemme sig så højt oppe i træerne som de kan og tør, eller de kan mave sig ind under grene med næsen nede i skovbunden – og på den måde opleve nye sider af skoven og af sig selv.
    Lege som Fuglefængeren indeholder sange og rytmer og musik, og så indeholder den et hav af regler. Det er ikke tilfældigt. Fag som idræt og musik er for en stor del baseret på fællesaktiviteter, der kun fungerer, hvis alle følger spillereglerne. Det er vigtigt børnene oplever at være en del af et socialt fællesskab, og det kan legene være med til at danne grobund for.
    For tiden oplever vi indimellem at aktiviteterne går i stykker, fordi børnene ikke accepterer at blive styret af regler. Det er derfor vigtigt at lære at lege på en sjov og god måde – og på et sted med masser af plads. Det er en del af den sociale træning som faget musik sammen med idræt kan være med til at styrke.
    Hvorfor synger fuglene
    På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.
    Gennem hele foråret og helt frem til midsommer kan vi glæde os over fuglesangen. Hver fugl har sin melodi, og når man lærer at kende forskel på de forskellige arter kan man efterhånden skelne instrumenterne i forårets fugleorkester. Jo bedre man bliver til at høre enkelte fuglestemmer, jo flere stemmer hører man rent faktisk.
    Med undtagelse af rødhalsen er det altid hannerne der synger. De afmærker territorier med deres stemmer, og de tilkalder og tillokker mager med sangen. Hen på sommeren aftager sangen lidt, for her bruges fuglenes energi til at samle føde til ungerne. Men vi hører atter sangen senere på sommeren når forældrene lærer ungerne at synge. Sangen har tre formål:
    • at lokke en hun til (forår)
    • at hævde territorium (forår)
    • at lære ungerne at synge (sidst på sommeren)
    For mennesker lyder de enkelte arters sang meget ens. Fuglene kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner, og de der synger bedst er de mest eftertragtede blandt hunnerne.
    Skal man lære de forskellige fuglearters sang, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler – som i sangen. På den måde er de nemmere at huske. Her er beskrivelser af fuglene og huskereglerne:
    Solsort
    Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner, og lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.
    solsort025_MortenDDHansen_300pudsnit.jpg
    En flot solsortehan. Foto: Morten D.D. Hansen.
    Musvit
    De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for 'savfileren', fordi man syntes, at dens sang lød lige som, når en sav blev filet.
    Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som titify-titify-titify og fyti-fyti-fyti. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.
     
    Musvit
    Musvit. Blå, gul og sort med slips og hvide kinder.
    Foto: Morten DD. Hansen.
    Bogfinke
    Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt når den synger, og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle, som har ‘dialekt'. Det vil sige, at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema, der lyder som et:
    Det-det-det-ka'-jeg si'-li'så-tit-det-ska'-vær'.
    Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.
     
    Bogfinke
    Bogfinke. De hvide tegninger ses let, når den flyver.
    Foto: Morten DD. Hansen.
    Gulspurv
    I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: 'En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyv'. Gulspurven er også en af de fugle, som synger ‘dialekt', så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.
    Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.
     
    gulspurv_sne_3_0.jpg
    En gulspurv i sneen. Den er gul og grå.
    Foto: Morten D.D. Hansen.
     
    Gøgen
    Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen klækkes, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge, som plejeforældrene skal fodre.
    Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.