Pippi Lotta: maj 2014

Bogfinken er en af de første fugle, som du hører om foråret.

DE HER INDSLAG ER LAVET TIL SKOLEBØRN MEN DU KAN NEMT LAVE OM PÅ INDEHOLDET SÅ DET BLIVER LETTERE OG MERE ENKELT TIL BØRNEHAVEBØRNENE. JEG SYNES BARE DE HER BESKRIVELSER ER ET GODT UDGANGSPUNKT OG VILLE IKKE REDIGERE I DEM.

Hvis du vil høre fuglenes sang kan du gå ind på denne hjemmeside og lytte www.dof.dk

Mere info om fuglene og andre aktiviteter kan du finde på skoven i skolen´s hjemmeside.

Formål

at eleverne kan forbinde fuglesangen med foråret,
at eleverne får kendskab til nogle almindelige danske fuglearter og deres sang,
at eleverne får styrket deres koncentrationsevne og deres opmærksomhed ved at lytte og se fugle.

Forberedelse

Lær fugle at kende
Vi har valgt at tage udgangspunkt i fire fuglearter i denne aktivitet - nemlig solsort, musvit, bogfinke og gulspurv. De fire arter er almindelige over hele landet, deres sang er ret karakteristisk og sangaktiviteten starter allerede i marts, før løvspring.

Hvis I tager ud i slutningen af marts eller i starten af april, er de fire fuglearter nemme at få øje på og høre - og der er ikke så mange andre fuglestemmer, de kan forveksles med. Nedenfor finder du beskrivelser af de fire arter + seks andre almindelige arter - så der er mulighed for at undersøge flere fugle.

Forbered eleverne
Aktiviteten kræver omhyggelig forberedelse i klassen. Start fx med at lade eleverne nævne de danske fugle, de kender. Tal med eleverne om, hvor de ser og hører dem, og hvordan de kan kende dem. Kan nogle genkende fuglene på deres stemmer?

Fuglene siger noget hele året, men hvornår begynder de rigtigt at synge? Hvorfor synger fuglene egentlig? Er det både hanner og hunner der synger? (Se svar på spørgsmålene i Baggrund).

Lær fire fuglearter at kende
Efter en mere generel snak om fuglesang, kan I fokusere på de fire udvalgte arter. Lad eleverne få en fuglebog og Skoven i Skolens kopiark med stregtegninger af de fire fugle (se i højre margin).

Eleverne kan nu farvelægge tegningerne efter bøgerne. På denne måde bliver de meget opmærksomme på de forskellige kendetegn, som fuglene har. I kan eventuelt tale om, hvad de synes der er specielt ved udseendet og hvordan de vil kunne genkende dem. Hvis skolen har udstoppede eksemplarer, kan de selvfølgelig inddrages i samtalen.

Når tegningerne er farvet færdige, kan I lytte til stemmerne. Mens eleverne ser på tegningerne afspilles stemmen for hver art, og de huskeregler og kendetegn, der er for hver art forklares for eleverne. (Se igen Baggrund).

Så skulle eleverne være klar til drage ud i naturen for at finde fuglestemmer.

Fuglekikkert og fuglebog
Lær eleverne at bruge en fuglekikkert og lad dem få fuglebøgerne i hænderne. Du kan læse mere om brug af begge dele i Leksikonartiklen "Fuglekikkert og fuglebog".

Sådan gør du

På jagt efter fuglestemmer
Del eleverne op i mindre grupper, inden I tager i skoven. Gør dem opmærksom på, at de skal være meget stille, hvis de skal have mulighed for at høre fuglesangen.

I skoven kan du lade grupperne sprede sig inden for et overskueligt område, så børnene kan lytte og kigge efter fuglene på egen hånd. Når eleverne bevæger sig rundt i mindre grupper, er der større mulighed for, at de oplever noget.

I den medbragte skovnotesbog kan de skrive eller tegne, hvor mange af de forskellige arter, de har set og hørt. Her kan de også tegne nogle af fuglene og deres kendetegn, hvis de har lyst. Hvis eleverne ser andre arter mens de er af sted i grupperne, kan det også være en hjælp at tegne og skrive lidt. Så er det lettere at huske, hvordan fuglen så ud til I mødes alle sammen og kan slå fuglen op i en fuglebog.

Samling
Når I samles igen skal oplevelserne behandles. Det kan enten ske på stedet eller senere i klassen.

Hvilke fugle har de set eller hørt?
Hvordan så de ud?
Hvordan lød de?
Hvor sad fuglene i træerne når de sang, højt eller lavt?

Eleverne vil formodentlig have oplevet mange ting på deres tur rundt i skoven – og dem skal I selvfølgelig snakke om. De har måske også set nogle fugle, de ikke kendte - og I kan tale lidt om, hvordan man kan bruge fuglebogen til at lede i.

Baggrund

Om fuglesang

Fuglene synger om foråret
Forår og fuglesang hører uløseligt sammen. På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals, der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør, hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.

Hannerne synger
Med undtagelse af rødhalsen, er det altid hannerne der synger. Sangen har to formål:

at lokke en hun til,
at opretholde et territorium, der er stort nok til at kunne opfostre et kuld fugleunger,
at jage andre hanner væk.

Når solsorten sidder i toppen af et træ og synger, så siger den frit oversat: Jeg vil gerne have en kone – og en masse æg – og andre hanner kan godt holde sig væk fra mit område.

For mennesker lyder fuglesangen indenfor den enkelte art meget ens. Hunnerne indenfor arten kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner - og de der synger bedst, er de mest eftertragtede.

Om at lære fuglenes sang at kende
Skal man lære de forskellige fuglearters sang at kende, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler. På den måde er de nemmere at huske.

Almindelige fuglestemmer

Her er nogle almindelige fugle - og deres sang:

Solsort
Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner. Det lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.

Solsortehannen synger meget smukt. Tegning: Eva Wulff.

Bogfinke
Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt, når den synger - og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle som har dialekt. Det vil sige at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema der lyder som et:

Det-det-det-ka’-jeg si’-li’så-tit-det-ska’-vær’.

Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.

Bogfinke. Tegning: Eva Wulff.

Gulspurv
I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: En-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv. Gulspurven er også en af de fugle som synger med dialekt, så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.

Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.

Guldspurv. Tegning: Eva Wulff.

Musvit
De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for savfileren, fordi man syntes at dens sang lød, som når en sav blev filet.

Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som fyti-fyti-fyti og titify-titify-titify. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af, hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.

Musvit. Han. Tegning: Eva Wulff.

Flere fugle
Hvis I har mod på at prøve med flere fugle, så er her nogle arter, som er forholdsvis nemme at lære.

Gærdesmutte
Gærdesmutten er vores næstmindste fugl, og den kan være svær at få øje på. Den lever i alle typer skov, parker og ældre haver. Eneste krav er, at der skal være et tæt krat eller buskads. Trods sin størrelse har den en meget kraftig stemme. Sangen er lidt skinger med et fast tema, hvor den afsluttende lange trille lyder som en pind der bliver trukket hurtigt hen over et stakit. Hanner der synger meget om morgenen, er eftertragtede af hunnerne, for det er tegn på at de har et godt territorium. Hanner med et godt territorium har meget føde, og kan derfor æde meget inden de går til ro. På den måde har de mere energi om morgenen og kan synge, i stedet for at lede efter føde.

Gærdesmutten kan høres hele året, men er mest aktiv fra marts til oktober.

Gærdesmutte. Tegning: Eva Wulff.

Løvsanger
Løvsangeren findes i al slags skov, men den foretrækker åbne løv- eller blandingsskove. Den ankommer til Danmark fra midten af april til starten af maj. På det tidspunkt er skoven sprunget ud, og den er derfor lidt svær at få øje på. Men sangen afslører den. Den synger både fra sangposter i toppen af mindre træer og mens den søger føde. Dens sang er meget kort, ca. 3 sekunder. Temaet er fast og lyder som dir-dir-dir-dir-dir-dir…. med faldende toneleje. Det lyder meget smukt - og lidt sørgmodigt.

Løvsangeren kan høres fra slutningen af april til midten af juli.

Løvsanger. Tegning: Eva Wulff.

Ringdue (skovdue)
Ringduen eller skovduen, som den også bliver kaldt, er vores mest almindelige due. Den findes i alle typer skov, i parker og i ældre haver. Ringduen hævder sit territorium ved hjælp af stemmen. Man siger at den kurrer. Hvis man lytter godt efter lyder det næsten som om den siger: Jeg- er-en-stor-fed-skovdue. Den hævder også sit territorium på en anden måde. Fuglen flyver stejlt opad og laver et par høje klask med vingerne, og glider derefter på stive vinger nedad igen. Kig op over træerne, så kan du ikke undgå at se det.

Ringduen kan høres og ses på denne måde helt fra februar til september.

Ringdue eller skovdue. Tegning: Eva Wulff.

Gransanger
Gransangeren ligner løvsangeren til forveksling, og selv om navnet antyder noget andet så finder man den i blandet løvskov. I Norge og Sverige hedder den også gransanger, og her lever den i større grad i granskov. Så det er sikkert herfra den har fået sit navn. Dens sang er enkel og meget nem at lære. Sangen består af to toner, der lyder som tjif-tjaf-tjif-tjaf….. som forsætter næsten i det uendelige. I England er fuglen direkte navngivet efter sin sang. Her kaldes den for chiffchaff.

Gransangeren kan høres fra slutningen af marts til juli.

Gransanger. Tegning: Eva Wulff.

Stær
Stæren kan træffes overalt omkring os. Den er huleruger og benytter gerne fuglekasser eller gamle spættehuller i skoven. Når hannen har fundet et passende redested, sidder han udenfor hullet og synger. Sangen er meget varieret og består af skrattende og hæse lyde blandet med en masse efterligninger af andre fugle. Stæren er nemlig en mester i efterligninger, og det er ikke kun fugle den kan finde på at efterligne. Der er eksempler på at stære har efterlignet dommerfløjter og på den måde skabt uro på den lokale fodboldbane.

Afhængigt af vinteren, kan stæren starte med at synge allerede i marts og fortsætte til juni. Sangen er dog kraftigst i starten af perioden.

Stær. Tegning: Eva Wulff.

Gøg
Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen er klækket, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge som plejeforældrene skal fodre. Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.

Gøg. Tegning: Eva Wulff.

Hvorfor synger fuglene?

Gå ud foråret i musik. Syng, leg og lær de mest almindelige fulgestemmer at kende.

Solsort på gren. Foto: Morten DD. Hansen.

Kort om forløbet

En sang, en gætteleg og en gemmeleg gør det lettere at lære fuglestemmer. Forløbet arbejder med de fem fuglearter musvit, bogfinke, gulspurv, solsort og gøg.

Formål

At eleverne
lærer de almindeligste fugle i skoven at kende
lærer at skelne mellem forskellige fuglestemmer
lærer at genkende og gengive forskellige fuglestemmer
udfordrer og eksperimenterer med stemmen
øver sig i at lytte koncentreret
øver sig i rytmisk og melodisk udtryksfærdighed

Forberedelse

Du skal lære de fem fuglearter: Solsort, musvit, bogfinke, gulspurv og gøg at kende på udseende og sang (se Baggrund). Du skal også lære sangen 'Hvorfor synger fuglene'. Se tekst og noder i kopiarket i højre margin.

Sådan gør du

1 fase – i skolen.

Vis fugle
Du har hentet følgende fem fugle fra biologilokalet – enten som billeder men helst udstoppede: Solsort, Musvit, Bogfinke, Gulspurv og gøg. Snak med børnene om hvordan de ser ud

hvilke farver har de?
hvor store er de?
har børnene set dem i virkeligheden, hvor?
hvad hedder de?
hvad siger de?

Lær fuglenavne
Stil de fem fugle op på katederet. Når du stiller dig bag en af fuglene, skal børnene række hånden op og sige hvad fuglen hedder. Når du har gjort det nogle gange, kan et af børnene komme op og stille sig bagved en fugl. Sådan lærer de fuglenes navne.

Lær fuglestemmer
Nu skal vi have fuglestemmerne på. Ligesom før stiller du dig bag en af fuglene. Afspil først dens sang - og sig derefter (så godt du kan) ligesom fuglen. Alle børnene skal sige lyden efter dig – og række hånden op og sige navnet på fuglen.

Efterhånden kan børnene på skift komme op og stille sig bag fuglen og sige fuglelyden, som du lige har gjort. Nu kender børnene både fuglenes navne og deres stemmer.

Hvorfor synger fuglene
Men hvorfor synger fuglene? Hvad er det, de siger til hinanden?

Forklar børnene, at der er tre overordnede former for kommunikation

for at afmærke territorium
for at tilkalde sig en mage
for at lære ungerne at synge

Det handler den sang om, som vi nu skal lære (se også kopiark med noder):

Hvorfor synger fuglene?

1. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Her bor jeg
væk med dig
Bare kom af banen!'

Omkvæd:

Bogfinken stammer lidt – hør her:
'De-de-det kan jeg da si´ li´ så tit det ska´ vær´'
Og musvitten fløjter i vilden sky:
'Ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy'
Gulspurven tæller, det´ ej lyv
'En to tre fir´ fem seks syyyyv'

Til at skifte ud med:

Solsorten kvidrer og fløjter højt
(fløjt solsortefløjt)
Og gøgen synger somren smuk
kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk'

2. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Her er jeg
stærk og sej.
super-kurtisanen'

(Omkvæd)

3. Hvorfor synger fuglene
Hvad si'r de til hinanden?
'Hvor er du
Svar mig nu
Det er fugle-vanen.'

(Omkvæd)

Indstudering
Ved indstudering af sangen kan du først selv synge de to første linjer, og så lade børnene gentage som ekko – og så fremdeles indtil børnene er sikre i sangen.

Fuglefænger-legen som leg i klassen
Find en elev der vil være fuglefænger. Han/hun sætter sig på lærerens plads med bind for øjnene. Mens resten af klassen synger sangen, udpeger læreren en elev der skal være ekkofugl. Under sidste vers stiller ekkofuglen sig hen til den blinde fuglefænger. I omkvædet efter sidste vers synger ekkofuglen fuglestemmerne alene (dvs. hver anden linie). Efter omkvædet skal fuglefængeren gætte hvem ekkofuglen er.

Farvelæg fugle
Fuglene er afbilledet på kopiarket. Børnene kan farvelægge dem, så de lægger mærke til deres farver og fjerdragt.

Blåmejseer er blå og gul med ræserbriller.
Foto: Morten D.D. Hansen.

2. fase – i skoven

Tag ud i skoven er forårsmorgen i april eller maj, så tidligt som I kan komme af sted. Tag en fuglebog med og en kikkert – hvis I har en.

Lyt
Sæt jer stille ned – enten i en stor gruppe eller i små grupper rundt omkring. Sid helt stille lidt. Lyt til fuglesangen, og hør om I kan genkende nogle af stemmerne. Kig efter fuglene, og se om I kan genkende dem. Snak stille sammen om fuglene.

Fuglefængerleg
Bagefter kan I bruge fuglestemmerne til at finde hinanden med i fuglefængerlegen.

Først vælger I en fuglefænger – eller måske to der kan synge sammen.
Så aftaler I, hvilke fugle I har med i legen. I første omgang er det kun gulspurv, bogfinke og musvit. Hvert barn bestemmer, hvilken fugl det vil være, og bevarer det som en hemmelighed for sig selv.
Fuglefængeren stiller sig med lukkede øjne og synger fuglefængersangen. Mens han synger gemmer resten af klassen sig i nærheden. De skal blive på det gemmested de har valgt. Når fuglefængeren er færdige med at synge sangen, skal han finde resten af klassen. Det gør han på følgende måde:
Når fuglefængeren siger en fuglelyd – f.eks. musvittens ti ti fy – ti ti fy – skal alle musvitterne svare 'ti ti fy – ti ti fy'. Herved kan fuglefængerne orientere sig efter lyden og finde frem til alle musvitterne. Når en fugl bliver fundet flyver den tilbage til reden – startstedet.
Den sidst fundne fugl skal være fuglefænger næste gang.

I kan udvikle sangen ved at inddrage flere fuglestemmer, og lade det være op til fuglefængeren hvilke fugle han vil have med.

Baggrund

Om at lege
Det er sjovt at lege. Og det er vigtigt at lege. Legen her udfordrer kroppen og sanserne. Fuglene kan gemme sig så højt oppe i træerne som de kan og tør, eller de kan mave sig ind under grene med næsen nede i skovbunden – og på den måde opleve nye sider af skoven og af sig selv.

Lege som Fuglefængeren indeholder sange og rytmer og musik, og så indeholder den et hav af regler. Det er ikke tilfældigt. Fag som idræt og musik er for en stor del baseret på fællesaktiviteter, der kun fungerer, hvis alle følger spillereglerne. Det er vigtigt børnene oplever at være en del af et socialt fællesskab, og det kan legene være med til at danne grobund for.

For tiden oplever vi indimellem at aktiviteterne går i stykker, fordi børnene ikke accepterer at blive styret af regler. Det er derfor vigtigt at lære at lege på en sjov og god måde – og på et sted med masser af plads. Det er en del af den sociale træning som faget musik sammen med idræt kan være med til at styrke.

Hvorfor synger fuglene
På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.

Gennem hele foråret og helt frem til midsommer kan vi glæde os over fuglesangen. Hver fugl har sin melodi, og når man lærer at kende forskel på de forskellige arter kan man efterhånden skelne instrumenterne i forårets fugleorkester. Jo bedre man bliver til at høre enkelte fuglestemmer, jo flere stemmer hører man rent faktisk.

Med undtagelse af rødhalsen er det altid hannerne der synger. De afmærker territorier med deres stemmer, og de tilkalder og tillokker mager med sangen. Hen på sommeren aftager sangen lidt, for her bruges fuglenes energi til at samle føde til ungerne. Men vi hører atter sangen senere på sommeren når forældrene lærer ungerne at synge. Sangen har tre formål:

at lokke en hun til (forår)
at hævde territorium (forår)
at lære ungerne at synge (sidst på sommeren)

For mennesker lyder de enkelte arters sang meget ens. Fuglene kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner, og de der synger bedst er de mest eftertragtede blandt hunnerne.

Skal man lære de forskellige fuglearters sang, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler – som i sangen. På den måde er de nemmere at huske. Her er beskrivelser af fuglene og huskereglerne:

Solsort
Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner, og lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.

En flot solsortehan. Foto: Morten D.D. Hansen.

Musvit
De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for 'savfileren', fordi man syntes, at dens sang lød lige som, når en sav blev filet.

Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som titify-titify-titify og fyti-fyti-fyti. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.

Musvit. Blå, gul og sort med slips og hvide kinder.

Foto: Morten DD. Hansen.

Bogfinke
Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt når den synger, og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle, som har ‘dialekt'. Det vil sige, at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema, der lyder som et:

Det-det-det-ka'-jeg si'-li'så-tit-det-ska'-vær'.

Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.

Bogfinke. De hvide tegninger ses let, når den flyver.

Foto: Morten DD. Hansen.

Gulspurv
I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: 'En-to-tre-fir'-fem-seks-syyyv'. Gulspurven er også en af de fugle, som synger ‘dialekt', så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.

Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.

En gulspurv i sneen. Den er gul og grå.
Foto: Morten D.D. Hansen.

Gøgen
Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen klækkes, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge, som plejeforældrene skal fodre.

Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.