8. april 2014

Påskemassage

I går aftes ville min pige have massagefortælling... jeg fortæller en historie og og laver massage samtidligt. (Hvis jeg er heldig bytter vi og hun fortæller en historie...)

Historien handlede om PÅSKEHAREN

I må selv finde på en historie. Billederne her under viser en påskehare, male, klippe, æg, blomst, hoppe, sol, banke/hamre (på et æg), rive (rive blade op...rive æg sammen), træ og hus

Jeg bruger begge hænder så der bliver en dejlig fornemmelse over hele ryggen. Jeg bliver ved med at lave den samme bevægelse ind til et af de ord jeg har en bevægelse til kommer i historien og der skifter jeg!

 
påskehare - lav bevægelsen med begge hænder


 male - strygende bevægelse op og ned


klippe - tommeltot og pegefinger napper blidt sammen


sol - cirkelbevægelse og stråle ud 


blomst - sæt pegefinger og tommeltot sammen og bevæg dig opad i en bølgende bevægelse og til sidst dele fingrene


hammer - knyt hånd og lav en blød og trykkende bevægelse


hoppe - brug alle fingre undtaget lillefinger. tommeltot og pegefinger nederst. start med spredte fingre(se billed) og træk fingrene sammen opad i et hurtigt tempo.


rive - hold fingerspidserne lidt adskilt og træk ned ad i korte bevægelser (denne bevægelse skal symbolisere at du f.eks river blade sammen)  

huset - start ved den sorte prik og lav huset 

træ - start ved den sorte prik og lav et træ


æg - lav en knyttet hånd. tag den anden hånd og slå let på "ægget" Lad fingerspidserne glide ned på hver side af hovedet ned mod skuldrene. 




Inspiration til massagen er hentet fra forskellige kurser og bøger - 
Fri for mobberi
"Massagesagor" af Sara Wikander


.